Kokketræf med Restaurant Moment

Vegetarisk aften på Domestic

Det glæder os, at vi d. 9/5 kan invitere jer til kokketræf med Restaurant Moment.
På Domestic nærer vi stor respekt for Restaurant Moment og deres grøntsagsbaserede køkken med fokus på bæredygtighed, økologi, sæsonaktuelle råvarer samt samarbejde med lokale producenter. Vi ser derfor meget frem til at få besøg af de gode mennesker Morten og Rikke samt deres dygtige team - en flok passionerede mennesker, der driver en restaurant med en filosofi og et værdisæt, som vi ser meget op til.

Denne aften vil I derfor smage vegetariske retter tilberedt med de bedste råvarer fra det østjyske terroir. Ydermere vil drikkevarerne være baseret på egen produktion og egen import. Vi lover, at I får en smagfuld oplevelse, som forbindes af en fælles respekt for råvarerne, det grundige håndværk og den gode smag.

Aftenens menu - kr. 999


6 snacks

6 retter

Kaffe og sødt

Aftenen inkluderer drikkevaremenu og vand.

Specifik menu følger.


Da vi inviterer folk udefra, vil der ikke blive taget højde for allergener til dette event.
Arrangementet starter kl. 18