Restaurant Domestic

Her på restauranten kerer vi os om det hjemlige og det lokale - deraf kommer også vores navn. Da vi har en forkærlighed for den natur, der omgiver os, vælger vi i køkkenet at arbejde med råvarer i sæson, der er dyrket med omhu af små producenter fra nærområdet. Det lokale terroir er altid udgangspunktet i vores køkken, fordi vi ønsker en så tæt forbindelse til råvarernes oprindelse som muligt.

Vi er stolte håndværkere, der inspireres af nye såvel som gamle teknikker i vores bestræbelser på at frembringe råvarernes fulde potentiale. Vores fokus på det hjemlige afspejler sig desuden i den oplevelse, som vi ønsker at give vores gæster. Her skal være plads til alle. Vi brænder for at skabe en aften i uformelle og hjemlige rammer, så vores gæster kan nyde en gastronomisk oplevelse i øjenhøjde - uden for mange dikkedarer.

Vi glæder os til at tage imod jer!
Christian, Christoffer, Ditte og Morten

Selskaber

Om du skal holde bryllup, konfirmation eller firmafest, har vi de perfekte rammer til lejligheden.
Vi skræddersyr festen efter dine ønsker, altid tilsat vores store passion for at skabe mindeværdige gastronomiske oplevelser for vores gæster.


Læs mere her